Petr Cech håber på Lampard-forlængelse
Frank Lampards uafklarede kontraktsituation hos Chelsea er et emne, der optager sindene i England i øjeblikket.
Den 34-årige midtbanespiller risikerer ikke at få forlænget sin kontrakt, der udløber til sommer, men han har svaret med godt spil og fem mål i sine syv seneste kampe for Champions League-mestrene.
Lampards mangeårige klubkammerat, Petr Cech, håber på, at klubbens ledelse beslutter sig for at forlænge kontrakten.
- Holdet har ændret sig, hans alder har ændret sig, men han er fortsat vigtig for holdet, siger Chelsea-målmanden til Sky Sports.
- Jeg har kendt ham i lang tid. Han har været og er fortsat en fantastisk spiller for klubben, siger Petr Cech, der har spillet sammen med Frank Lampard siden sommeren 2004.
- Der er stadig seks måneder tilbage af sæsonen, så vi må se, om han bliver eller ej. Jeg er ikke direktør, men hvis han fortsætter med at spille sådan, så bliver han ved med at bede om en forlængelse, siger målmanden.
Frank Lampard har spillet for Chelsea, siden han i sommeren 2001 kom til klubben fra West Ham.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned