Petter Northug lægger bedst ud i Tour de Ski
Petter Northug understregede lørdag, at han har ambitioner at vinde 2013-udgaven af Tour de Ski.
Nordmanden, som aldrig har vundet Tour de Ski før, vandt konkurrencens prolog i tyske Oberhof, da han på de fire kilometer klokkede tiden 8.28,7 minutter. Nummer to blev svenske Marcus Hellner, der var 6,1 sekunder langsommere end Northug.
Schweiziske Dario Cologna - den forsvarende mester og tre gange sejrsherre i Tour de Ski - lagde ud med en fjerdeplads - 10, 1 sekunder efter nordmanden.
Hos kvinder har amerikanske Kikkan Randall lagt bedst ud med sin sejr over de tre kilometers prolog.
Tour de Ski består af syv konkurrencer over ni dage i tre lande. Søndag gælder det for mændene 15 kilometers jagtstart, mens kvinderne skal ud på ni kilometer i samme disciplin. Det foregår igen i Oberhof. Schweiz og Italien er andre destinationer.
Norge, som er et af de bedste langrendslande i verden, har aldrig vundet Tour de Ski - hverken hos mændene eller kvinderne.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde