Philadelphia Eagles sikrer den ene Super Bowl-plads
Philadelphia Eagles fejrer storsejren over San Francisco 49'ers, der sikrer holdet en plads i årets Super Bowl. Foto: Matt Slocum/Ritzau Scanpix
Med en suveræn sejr over San Francisco 49'ers er Philadelphia Eagles klar til Super Bowl.
For anden gang på bare fem år løser Philadelphia Eagles billet til den største kamp i amerikansk fodbold, den famøse Super Bowl.
Vestkystholdet gjorde det med lethed af med San Francisco 49'ers i NFC-finalen. 31-7 skrev tavlen efter en times spil på Eagles' hjemmebane, Lincoln Financial Field.
På stort set alle parametre var Eagles det gæstende hold overlegent.
San Francisco mistede tidligt quarterback Brock Purdy til en skade, og i starten af anden halvleg blev også afløseren Josh Johnson skadet, og det satte sit præg på holdets spil, der aldrig helt fandt sin rytme.
Runningback Miles Sanders løb to touchdowns i endzone for Philadelphia i første halvleg på hver sin side af San Franciscos udlignede touchdown, inden runningback-kollegaen Boston Scott efter to flotte aktioner øgede til 21-7 inklusive ekstrapointet.
Philadelphias quarterback Jalen Hurts løb selv bolden i endzone til holdets fjerde touchdown knap halvvejs i anden halvleg, og med 28-7 på tavlen var kampen mere eller mindre afgjort.
Efter det nuppede Philadelphia Eagles ekstrapoint fra Jake Elliott, inden han scorede et field goal, hvorefter kampen sluttede på 31-7.
Super Bowl spilles i Arizona søndag den 12. februar.
Philadelphia Eagles møder her enten Cincinnati Bengals eller Kansas City Chiefs, der natten til mandag dansk tid mødes i Kansas i AFC-finalen.
Her er Kansas City Chiefs marginalt favoritter efter at have slået fast, at holdets stjernequarterback Patrick Mahomes er tilbage fra en ankelskade og klar til at spille.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde