Philip Billing bomber to gange i Bournemouths pokalsejr
Danske Philip Billing lavede to af Bournemouths fire mål, da holdet lørdag slog Luton i den engelske FA Cup.
Philip Billing var uvant målfarlig, da Bournemouth lørdag mødte Luton i FA Cuppen.
Den danske midtbanespiller stod således for to af sit holds mål i 4-0-sejren over Championship-klubben, der dermed blev sendt ud af pokalturneringen.
Billing åbnede scoringen med sit første mål for Bournemouth, da han efter små otte minutter flugtede bolden i kassen.
Herefter skulle der gå cirka 70 minutter, inden danskeren igen sendte bolden i kassen, denne gang til 3-0. Callum Wilson og Dominic Solanke stod for de øvrige scoringer.
Philip Billing skiftede i sommer til Premier League-klubben fra Huddersfield, der efter en miserabel 2018/19-sæson rykkede ud af landets bedste række.
To af Englands største klubber var også i aktion lørdag aften.
Manchester City tog hjemme imod Port Vale fra League Two, den fjerdebedste række. Det endte ikke overraskende med en sikker sejr til Guardiola og co. på 4-1.
Manchester United spillede også. Her var Solskjærs tropper på en noget sværere opgave end lokalrivalerne fra City, da holdet på udebane mødte Premier League-holdet Wolverhampton.
Ingen af de to hold formåede at score og skal derfor mødes igen, for at finde ud af hvem der skal gå videre til turneringens 16.-delsfinaler.
Kasper Schmeichel var ikke med, da Leicester avancerede med en 2-0-sejr over Wigan.
Tidligere lørdag røg de to Premier League-klubber Aston Villa og Brighton ud af pokalturneringen efter nederlag til henholdsvis Fulham og Sheffield Wednesday, der begge gør sig i landets næstbedste række.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker