Philip Larsen scorer på landsmand i NHL
Den danske ishockeyprofil Philip Larsen befandt sig i målscorerens rolle, da hans klub Edmonton Oilers, onsdag indkasserede et nederlag på 2-3 til landsmanden Frederik Andersen og Anaheim Ducks i den nordamerikanske ishockeyliga NHL.
Philip Larsen sendte ellers sit hold på sejrskurs i kampen. Efter 16 minutter i anden periode bragte han sit hold på 1-0, da han scorede på Frederik Andersen.
Føringen blev endda øget i begyndelsen af tredje periode. Men Anaheim Ducks kom tilbage i kampen.
Efter tre minutter i perioden reducerede holdet til 1-2, og Frederik Andersen blev endda noteret for en assist. Andersen fik i øvrigt fuld spilletid i opgøret.
Siden udlignede holdet til 2-2, og med et minut og 21 sekunder tilbage af kampen scorede Anaheim sejrsmålet.
Mikkel Bødker var med hos Phoenix Coyotes, der tabte med hele 0-4 til Los Angeles Kings.
Til gengæld var Frans Nielsen med til at hente en sejr, da New York Islanders sejrede 2-1 over Ottawa Senators.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde