Pihl har skrevet under på et-årig aftale

Christian Pihl Pedersen er nu officielt tilbage som Lolland-Falster Alliance-spiller, idet han har tegnet en et-årig kontrakt med "bjørnebanden", der løber til udgangen af året.  

- Jeg er først og fremmest tilbage, fordi jeg har savnet at spille kampe, hvor der er noget på spil, siger 19-årige Christian Pihl Pedersen efter halvandet år hos FC Nordsjælland i Superligaen uden en eneste optræden på førsteholdet.

- Det var et spørgsmål, om vi skulle lave en aftale på et år eller halvandet, siger direktør i Lolland-Falster Alliancen Morten Jensen.
- Vi er glade for at have Christian tilbage i folden og hjælpe ham i gang med karrieren igen, siger Morten Jensen.

Christian Pihl Pedersen drømmer på længere sigt om at spille på højere niveau.
- Jeg ville gerne nøjes med en et-årig aftale, men hvis det går godt, kan det da være vi snart sætter os til forhandlingsbordet og forlænger, siger han.





Alliancens direktør er glad for at have spilleren tilbage i folden igen.

Offentliggjort Sidst opdateret