Caroline Wozniacki viste smagsprøver på sin nye, aggressive stil, da hun smashede, serveessede og baghåndsflugtede sig til sejr over Aleksandra Wozniak i første runde ved Australian Open.
Far og træner Piotr Wozniacki var da også ovenud tilfreds med datterens indsats.
- Hun lavede flere angrebsslag. Hun vil frem til nettet, og hun kommer frem, så det er kun positivt, for det er fremtiden, sagde han til Ritzaus udsendte umiddelbart efter kampen på Hisense Arena.
Sejrscifrene lød på 6-4, 6-2 efter en time og 23 minutter, og tilskuerne fik set en Caroline Wozniacki vinde syv ud af de 11 gange, hun gik frem til nettet. Men Piotr Wozniacki var også godt tilfreds med datterens tålmodighed:
- Hun ville spille og spille og spille, for konditionsmæssigt og fysisk er Caroline helt sikkert på toppen, sagde han.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned