Piotr Wozniacki er naturligvis glad for sin datters succes den seneste måned. Han er til gengæld knap så begejstret for danske journalisters dækning af Caroline Wozniackis succes.
- Når hun vinder, så er det fordi, den ene spiller var skadet, og den anden ikke har spillet, eller Serena Williams ikke var her, siger Piotr Wozniacki, far og træner til tennisstjernen.
- Så vinder hun i Montreal og i New Haven, og i går hører jeg så fra en journalist, at hun har spillet alt for mange kampe op til US Open, siger han.
- Caroline får mere respekt fra internationale medier og eksperter, siger Piotr Wozniacki, der efterlyser større indsigt i den professionelle tennisverdens virkelighed blandt danske journalister.
- Jeg er ikke ude efter, at de skriver "Caroline er Gud" eller "Far er fantastisk". Men bare at de har forståelse for, hvorfor det er på den måde, det er, siger Piotr Wozniacki
- Niveauet er meget højt og spillerne er rimelig lige, siger han og forsøger at forklare danske mediers uvidenhed med manglende erfaring med og kendskab til international toptennis.
- Jeg kan godt forstå det. Det er det samme som for Caroline og mig. Vi skal få erfaring til de her store ting. I skal også få erfaring, siger han.
Caroline Wozniacki er topseedet i US Open og er klar til anden runde.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde