De holder vejret i Wozniacki-lejren, efter Caroline Wozniacki fredag kæmpede sig videre til semifinalerne ved China Open trods en skade i det ene knæ.
Hendes far og træner var umiddelbart efter kampen ikke klar over, hvor slem skaden er, og først omkring klokken 16 fredag eftermiddag får Wozniacki-familien lægernes endelig dom.
- Jeg håber, hun bliver klar på en eller anden måde til i morgen. Det bliver ikke 100 procent, men forhåbentlig næsten 100 pct, siger en fortrøstningsfuld Piotr Wozniacki, der pludselig fik et chok, da han så sin datter ligge ned på banen.
- Jeg så ikke situationen, jeg så bare Caroline ligge på banen. Jeg var meget nervøs, siger han.
Caroline Wozniacki har ikke tidligere haft problemer med sit venstre knæ, og selvom det et øjeblik lignede en alvorlig skade for den nykårede verdensetter, valgte hun at spille kampen færdig.
- Hun sagde, at det gjorde meget ondt i første omgang, men bagefter var det ikke så slemt. Jeg sagde til hende, at hvis hun ikke kunne fortsætte skulle hun stoppe, men hun skulle selv tage beslutningen, siger Piotr Wozniacki, der ikke vil spekulere i, om det var klogt eller ej.
- Det er ikke mig, der bestemmer her, det er Caroline selv. Det er en normal procedure, at der kommer en doktor og en fysioterapeut på banen, og det er alle tre, der tager beslutningen, siger Piotr Wozniacki.
Hans datter er netop nu i behandling, og før Piotr Wozniacki hører nyt fra lægerne, vil han ikke spekulere i situationen.
- Jeg vil ikke spekulere i noget, hverken positivt eller negativt. Jeg venter på lægernes svar, siger Piotr Wozniacki.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde