Nyheden om en "bitter skilsmisse" mellem Piotr og Caroline Wozniacki trak overskrifter verden over tidligere på måneden. Nu forklarer verdensetterens far, at historien ikke har noget på sig.
- Jeg var aldrig Carolines træner, siger Piotr Wozniacki til Ritzau i haven uden for spillerloungen ved US Open.
- Jeg har forklaret det tusind gange: Jeg er far, og jeg koordinerer alle mulige ting omkring Caroline. Jeg tilknytter forskellige trænere og lægger taktik. Vi er et team. Men jeg er ikke tennistræner, siger Piotr Wozniacki og tilføjer:
- Jeg var aldrig tennisspiller. Jeg var fodboldspiller og ikke nogen fantastisk fodboldspiller, siger Piotr Wozniacki, der anerkender, at han selv havde andel i "nyheden" om hans egen fyring.
- Jeg var træt. Folk ringer 10 gange fra samme medie og spørger om alt muligt, så til sidst blev jeg træt og sagde, at jeg ikke længere er Carolines træner, så I skal ikke spørge mig, siger han.
Med historien om skilsmissen fulgte også nyheden om, at Caroline Wozniacki skal have ny træner. Det er for så vidt rigtigt, fortæller Piotr Wozniacki.
- Vi har en person, som vi tror kan give Caroline nogle nye ting. Men sådan har vi hele tiden gjort, siger han med henvisning til de mange trænere, der har arbejdet med Caroline Wozniacki gennem årene.
- Det er ikke nye ting. Det er kun nye ting for medierne, der skal lave nyheder.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde