Caroline Wozniackis far, Piotr Wozniacki, og tidligere double-specialist Michael Mortensen bliver ny trænerduo for kvindelandsholdet i tennis fra næste sæson.
Piotr Wozniacki får titel af Fed Cup-træner, og Michael Mortensen får titel af Fed Cup-kaptajn.
- Jeg har sagt ja til et meget spændende arbejde i Dansk Tennis Forbund og med Piotr, siger Michael Mortensen i en pressemeddelelse.
Michael Mortensen er cheftræner i KB, og han er tidligere specialist i double med blandt andet fem ATP-sejre.
- Det danske kvindelandshold har et udviklingspotentiale. Caroline er det naturlige flagskib, en kapacitet, som de unge spillere kan lære meget af, siger Michael Mortensen.
Talentudviklingschefen i tennisforbundet, Mikkel Nørby, er godt tilfreds med sine nye samarbejdspartnere.
- Det er kanon. Vi får en Fed Cup-kaptajn og en Fed Cup-træner, som i hverdagen arbejder med verdensranglistens nummer et. Piotr er en vinder, og han har fingeren på pulsen hvad angår de ting, der rører sig på den internationale tennisscene, siger Mikkel Nørby.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker