Piotr Wozniacki: Fokus på timing gjorde udslaget for Caroline
Det så svært ud til at starte med for Caroline Wozniacki, men med stærk fight kom hun tilbage mod Yastremska. Foto: John Donegan/Ritzau Scanpix
John Donegan/Ritzau Scanpix
Med rutine fik Caroline Wozniacki arbejdet sig ind i kampen mod stærk ukrainer, fortæller far og træner.
Caroline Wozniacki var helt nede i sækken i første sæt af sin kamp i anden runde i Australian Open, og det lignede, at tenniskarrieren ikke var langt fra at være ovre.
Men far og træner Piotr Wozniacki fik fra tilskuerpladserne kommunikeret til den danske tennisstjerne, at hun skulle fokusere på sin timing mod den offensivt spillende ukrainer Dayana Yastremska.
Det var noget, der hjalp Wozniacki til en sejr på 7-5, 7-5, hvilket forlænger karrieren med minimum én kamp.
- Det var meget nerver, og Caroline var på en måde klar på det hurtige spil. Men på en anden måde tror jeg, at hun ikke fik rigtig timing i starten, siger Piotr Wozniacki.
- Ved 4-1 forklarede jeg Caroline, at det var meget vigtigt, at hun fik timing i sine slag.
- Mange gange slog hun, før hun skulle, eller for sent.
Den danske tennisstjerne sørgede senere i kampen dog hele tiden for at give Yastremska den ekstra bold tilbage, der bidrog til ukrainerens fejl.
Wozniacki viste på de afgørende tidspunkter sin rutine, selv om hun også til tider blev for passiv, mener hendes far og træner.
- Jeg tror, at Caroline fik vist den rutine, erfaring og koncentration, som hun har, og det var fra de situationer, hun kom tilbage, siger Piotr Wozniacki.
Hendes far og træner har flere gange talt om den nervøsitet, der har været i forbindelse med Wozniackis første kamp i turneringen.
Denne gang sad Wozniacki-bænken med blandt andre hendes bror, Patrik Wozniacki, hendes australske hittingpartnere og den tidligere fodboldmålmand Thomas Sørensen også helt ude på kanten af deres stole.
Og det var intenst, medgiver Piotr Wozniacki.
- Helt klart, for vi supporter alle sammen Caroline, siger han.
Wozniacki møder tunesiske Ons Jabeur, der er nummer 78 på verdensranglisten, i tredje runde.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker