Piotr Wozniacki: Grotesk at WTA ikke tillader vitaminer
Caroline Wozniacki og hendes far og træner, Piotr Wozniacki, befinder sig lige nu i Dubai, hvor Caroline Wozniacki mandag måtte melde fra til WTA-turneringen på grund af sygdom. Foto: Paul Crock/Ritzau Scanpix
Scanpix/Paul Crock/arkiv
Caroline Wozniacki måtte mandag melde fra til endnu en tennisturnering på grund af sygdom.
Den danske tennisspiller Caroline Wozniacki måtte mandag melde fra til WTA-turneringen i Dubai.
Det er anden turnering i træk, som tennisstjernen må melde afbud til på grund af en virus i kroppen.
Ifølge Piotr Wozniacki sætter tennisorganisationen WTA forhindringer op, der gør det svært at få Caroline Wozniacki på højkant igen.
- WTA har regler om, at spillerne ikke må tage eksempelvis vitaminer fra firmaer, der ikke sponsorerer WTA.
- Vi ved alle sammen godt, at C-vitamin kan hjælpe os med at blive raske, men med de regler, som de har, må de ikke tage det. Vi sidder nu som turister og venter på, at Caroline bliver rask og kan spille. Det er helt grotesk, siger Piotr Wozniacki til TV2 Sport.
WTA er dog uforstående over for kritikken og skriver i et skrifteligt svar til TV2 Sport, at alle atleter, der er syge, kan blive evalueret og diagnosticeret medicinsk.
- Baseret på kliniske resultater behandles hver atlet på passende måde i henhold til bedste lægepraksis, står der i svaret.
Caroline Wozniacki har ikke spillet en kamp, siden hun røg ud af tredje runde i Australian Open i januar.
I starten af februar meldte hun afbud til at deltage med det danske landshold i Fed Cup, og de seneste uger har hun meldt fra til WTA-turneringen i både Qatar og Dubai.
Den dårlige start på året har sendt hende 11 pladser tilbage på verdensranglisten fra en tredjeplads ved årets begyndelse til en 14.-plads.
Wozniacki satser på at vende tilbage i kamp i USA. Her begynder den store turnering i Indian Wells i starten af marts, og to uger senere venter den lige så store turnering i Miami.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde