Piotr Wozniacki om historisk sejr: Caroline har sat punktum
Piotr Wozniacki er meget stolt efter Caroline Wozniackis triumf ved Australian Open. Foto: Reuters/Edgar Su
Reuters/Edgar Su
Piotr Wozniacki glæder sig over, at hans datter fik begravet grand slam-forbandelsen i Melbourne.
Piotr Wozniacki var i første omgang ikke klar til at sige noget til offentligheden, da hans datter, Caroline Wozniacki, lørdag middag dansk tid vandt grand slam-turneringen Australian Open i Melbourne.
Men efter et stykke tid havde den stolte far, der også er træner for sin datter, fået sundet sig og kunne sætte ord på den grand slam-triumf, som han og datteren har jagtet i årevis.
- Caroline har i dag sat punktum for al den snak. Hun har opfyldt drømmen om at være nummer et og har vundet en grand slam.
- Hun har lavet fantastiske ting i sidste sæson, hvor hun vandt sæsonfinalen, og hun har sat punktum i dag.
- Hun slår den bedste spiller i øjeblikket. Hun sidder på førstepladsen og tager en grand slam for første gang i dansk historie, siger Piotr Wozniacki til Ekstra Bladets hjemmeside.
Han så sin datter vinde en knap tre timer lang finale over den topseedede rumæner, Simona Halep.
Andenseedede Caroline Wozniacki vandt til sidst med 7-6, 3-6, 6-4.
Piotr Wozniacki fortæller, at han ikke havde været så nervøs, som han plejer at være, op til finalen.
To gange tidligere havde han set sin datter tabe en grand slam-finale, begge gange ved US Open i New York.
I 2009 tabte Caroline Wozniacki til belgiske Kim Clijsters, og fem år senere stod amerikanske Serena Williams i vejen for danskeren i finalen.
Caroline Wozniacki har de seneste år oplevet mange op- og nedture, både på og uden for banen.
Piotr Wozniacki er stolt over, at hans 27-årige datter formåede at vinde Australian Open og sikre den første grand slam-titel i karrieren.
- Jeg er meget stolt og meget glad som far, men også som træner. Jeg står med den største følelse, siger Piotr Wozniacki til Ekstra Bladet.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet