Det er aldrig sjovt at tabe en finale. Men Piotr Wozniacki ser formildende omstændigheder, der gør Vera Zvonarevas finalesejr over datteren Caroline ved WTA-turneringen i Doha mere spiselig.
Først og fremmest betyder det noget, at det trods alt er endt med to finaler i de to seneste turneringer, og så tæller det også på positivsiden, at Caroline Wozniacki nær ikke var stillet op på grund af en mindre influenza.
- Det har været to gode uger hernede, og når jeg tænker på Carolines sygdom her i Doha, så kan jeg kun være meget tilfreds. Hun taber til sidst til en Vera Zvonareva, der spiller på et meget højt niveau, siger faderen til Ekstra Bladet.
Men selvfølgelig kunne han finde punkter, som ikke fungerede helt efter planen i finalen.
- Caroline er noget ukoncentreret i de situationer, hvor hun får nogle åbne chancer og ikke får taget dem. Næste gang må hun kigge på bolden og lukke pointene stille og roligt, siger han til avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker