Nelson Piquet Jr. har udtalt sig offentligt for første gang, siden det kom frem, at han i et Formel 1-løb i Singapore kørte galt med vilje - noget han gjorde for at hjælpe sin daværende holdkammerat hos Renault Fernando Alonso. Stuntet kostede for nylig holdets tidligere teamchef, Flavio Briatore, en livstidskarantæne, fordi det var hans idé, at Piquet skulle køre galt.
- Det hele skete så hurtigt, at jeg ikke havde tid til at overveje konsekvenserne. Vi planlagde det først nogle få timer, inden løbet skulle starte. Jeg havde leveret en dårlig kvalifikation, og det var medvirkende til, at jeg accepterede at køre galt, siger Nelson Piquet Jr. til The Times.
- Jeg befandt mig i en vanskelig situation på det tidspunkt, og hvis jeg ikke accepterede planen, så kunne det gå ud over min kontrakt, siger den brasilianske kører.
Selvom han fulgte planen og kørte galt, hvorefter Fernando Alonso som planlagt vandt løbet, blev Nelson Piquet Jr. kort efter alligevel fyret på grund af manglende sportslige resultater. Renault-teamet har beskyldt Piquet for at bruge episoden til at forsøge at afpresse teamets ledelse til at give ham en ny kontrakt. Men det afviser brasilianeren.
- Jeg ved, at jeg begik en fejl, men ville begå endnu en, hvis jeg ikke havde stået frem og fortalt om alt, hvad der skete.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker