Juventus' Andrea Pirlo. Foto: Alessandro Di Marco/ansa/POLFOTOAlessandro Di Marco/ansa/POLFOTO
35-årige Andrea Pirlo håber på, at Juventus i år kan bevise, at klubben hører til Europas absolutte top.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Juventus er sikkert på vej mod klubbens fjerde italienske fodboldmesterskab i træk, så fokus er så småt ved at være på Champions League.
Her får Juventus tirsdag aften besøg af tyske Borussia Dortmund i 1/8-finalen.
Torino-klubbens 35-årige midtbanegeneral Andrea Pirlo håber på, at de italienske mestre i år kan bevise, at de hører med i Europas absolutte top.
Pirlo og holdkammeraterne må fortsat se klubber som Real Madrid, FC Barcelona, Bayern München og Chelsea omtalt som de største favoritter til Champions League-titlen.
- Jeg skiftede til Juventus for at vinde, og det har vi gjort. Det er jeg meget glad for, men nu må vi tage det næste trin op ad stigen. Jeg vil gerne vinde endnu en Champions League-titel, inden jeg indstiller karrieren, siger Pirlo til avisen La Stampa.
Annonce
Pirlo har spillet for Juventus siden 2011. To gange tidligere i sin karriere har han vundet Champions League med AC Milan.
Midtbanespilleren beviste i fredags, at hans fremskredne fodboldalder ikke betyder det store, da han med et flot langskudsmål blev matchvinder mod Atalanta.
Juventus-træner Massimiliano Allegri nyder at have Pirlo på holdet.
- Han giver holdet den rette balance og vigtigst af alt, så er han holdets referencepunkt, når vi er under pres.
- Andrea har to magiske fødder. Når han skyder med højre, giver han bolden en fantastisk tur i luften, siger træneren.
Juventus har ikke tabt på hjemmebane i nogen turnering, siden Torino-klubben tabte 0-2 til Bayern München i Champions League for to år siden. Bayern er det seneste tyske hold, som har besøgt Juventus.
Kampen mellem Juventus og Borussia Dortmund begynder tirsdag klokken 20.45.
Juventus' Andrea Pirlo. Foto: Alessandro Di Marco/ansa/POLFOTOAlessandro Di Marco/ansa/POLFOTO
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned