Mike Jensen, der scorede kampens første mål i Brøndbys 2-1-sejr over AaB, var tilfreds med mange elementer i Brøndby-spillet, men ville gerne have spillet til nul.
- Det var et dumt mål, vi gav AaB. Vi skulle have vundet 2-0, for at kampen havde været optimal set med defensive briller, siger Mike Jensen, der også mener, at det kan blive bedre offensivt.
- Vi skal bygge videre på den del af spillet. For eksempel kunne vi godt skabe lidt flere chancer. På den anden side viste vi stor effektivitet i kampen mod AaB, siger Mike Jensen.
Angriber Morten "Duncan" Rasmussens har vist fin effektivitet de seneste runder, og scorede også kampens afgørende mål søndag.
- Det betyder alt, at vi har ham til at score de afgørende mål for tiden, siger Mike Jensen.
Kampens matchvinder ville dog gerne have scoret mere end det ene mål.
- Jeg havde en chance for at score til 2-0 lige efter, vi var kommet foran. Hvis jeg havde scoret på den, havde vi lukket kampen allerede dér. I det hele taget kan vi altid blive skarpere, mener Morten "Duncan" Rasmussen, der ikke er meget for at snakke om sin egen status som øjeblikkelig topscorer i SAS Ligaen.
- Det er ikke noget, jeg går så meget op i. Det vigtigste er, at vi er godt kørende for tiden, fastslår Brøndby-angriberen.
Med scoringen mod AaB er "Duncan" noteret for 11 sæsontræffere.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned