Plastik fra fodboldbaner forurener naturen i Norge
Kunstgræs er udbredt i Norge, hvor der er omkring 1500 baner. Flere af de bedste klubber spiller på kunstgræs. Blandt andet er Aalesunds (billedet) hjemmebane anlagt med kunstgræs. Foto: Reuters/Ntb Scanpix
Reuters/Ntb Scanpix
Hvert år forsvinder store mængder plastikgranulat fra kunstgræsbanerne i Norge, hvor problemet har stor fokus.
Plastik fra Norges mange kunstgræsbaner udgør et forureningsproblem.
Undersøgelser viser, at mere end 1500 tons små plastikgranulater hvert år forsvinder fra de norske kunstgræsbaner, og en del ender i naturen.
I et forsøg på at afhjælpe problemet har Norges Fodboldforbund for andet år i træk udskrevet en konkurrence, der belønner de fodboldklubber, som arbejder mest for at reducere svindet.
- Jeg har en stor tro på, at vi inden udgangen af 2020 kan have reduceret svindet med 90 procent, siger forbundets anlægschef, Ole Myhrvold, til nyhedsbureauet NTB.
De fem klubber, der er bedst til at holde gummigranulaterne på banen, får en pengepræmie på 30.000 norske kroner svarende til 23.000 danske kroner.
Norge har omkring 1500 kunstgræsbaner, og de små, sorte plastikgranulater hældes typisk over banerne som fyldstof.
På længere sigt arbejdes der på at finde alternativer til de små plastikkugler.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde