Platini afviser kritik af EM-udvidelse
Søndag bliver der trukket lod til kvalifikationsgrupperne forud for EM 2016 i Frankrig. For første gang vil 24 hold deltage ved EM-slutrunden, hvilket er en udvidelse på otte hold i forhold til de seneste slutrunder.
Flere landstrænere har kritiseret udvidelsen. Det har den danske landstræner Morten Olsen tidligere gjort. Han frygter, at turneringen vil blive udvandet.
Fredag fik Olsen støtte fra den tyske landstræner, Joachim Löw, der heller ikke mener, at det er en god idé.
- Det reducerer den sportslige værdi af ikke bare de enkelte kampe, men også hele turneringen, lød det fra Löw.
Nu svarer Uefas præsident, Michel Platini, på kritikken.
- Måske vil presset på de fem-seks førende hold blive lempet, men presset på holdene rangeret fra 15 til 40 vil stadig være intenst.
- Vi vil få 24 rigtig gode hold til slutrunden. Og de hold, der ikke kvalificerer sig, vil kræve en slutrunde med 32 hold eller måske en slutrunde for alle 54, men det hører til fremtiden, siger Platini ifølge Reuters.
Lodtrækningen begynder kl. 12, og her vil Danmark være i seedningslag nummer to.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned