Præsidenten for det europæiske fodboldforbund (Uefa), Michel Platini, langer ud efter de fodboldklubber, som med milliardærer i ryggen bruger langt flere penge, end de tjener.
Ikke mindst de engelske klubber er i Platinis søgelys.
Blandt andet blev FA Cup-finalisterne Portsmouth fratrukket ni point på grund af elendig økonomi, hvilket var medvirkende til, at holdet allerede nu er rykket ud af Premier League.
- Fodboldens økonomiske sundhed er truet over alt, hvor sporten drives efter tøjlesløs liberalisme, siger Platini, som tidligere har truet med at udelukke klubber fra Champions League, hvis de ikke har styr på økonomien.
Ifølge Michel Platini er den eneste rigtige vej for fodboldsporten at vende tilbage til rødderne, så klubberne bliver nødt til at skaffe balance i regnskaberne for at kunne være med.
- Vi bliver nødt til at gå fra et system, der er baseret på generøsitet fra store sponsorer til et system, der bygger på balance i regnskaberne og evnen til at forsørge sig selv, siger Uefa-præsidenten.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker