Platini: Jeg skal afslutte mit arbejde i Uefa
Michel Platini. Foto: Lionel Cironneau/AP/POLFOTO/arkiv
Lionel Cironneau/AP/POLFOTO/arkiv
Michel Platini vil ikke forlade Uefa før tid. Blandt andet derfor går han ikke efter præsidentposten i Fifa.
Han har overvejet det længe, men torsdag blev det officielt.
Præsidenten for det europæiske fodboldforbund (Uefa), Michel Platini, stiller næste år ikke op til præsidentvalget i det internationale fodboldforbund (Fifa), hvor Sepp Blatter går efter sin femte periode på posten.
- Jeg vil afslutte det, jeg har startet i Uefa, siger Platini til sit forbunds hjemmeside og tilføjer, at han i 2015 vil gå efter en tredje periode som Uefa-præsident.
- Jeg har valgt at følge mit hjerte. Jeg har valgt fodbolden. Jeg har valgt passionen. Da jeg var spiller, overholdt jeg altid mine kontrakter, og det samme gør sig gældende her.
- Og hvis de europæiske forbund vil have det - og det ser sådan ud - så har jeg fortsat nogle år tilbage i dette job, siger den tidligere franske stjernespiller og tilføjer, at han har sat mange projekter i gang, som han vil gennemføre.
Den meget omstridte Fifa-præsident Sepp Blatter har siddet på posten siden 1998, og mange havde regnet med, at Platini, som ikke støtter Blatter, ville gå efter topposten hos Fifa i 2015.
- Jeg har tænkt længe over det, men i løbet af de seneste måneders refleksioner kunne jeg ikke overbevise mig selv om, at jeg skulle være kandidat til Fifa-jobbet.
- Så simpelt er det. Lad mig igen slå fast: Jeg har valgt at følge mit hjerte. Jeg har valgt fodbolden. Jeg har valgt passionen, siger Platini.
Franskmanden slår fast, at han nu vil fokusere på at forsvare Europas interesser i fodboldverdenen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker