Det skal være slut med, at enorm gæld er vejen til succes i europæisk fodbold. Præsidenten for det europæiske fodboldforbund, Michel Platini, har længe haft et problem med de enorme summer, som de største klubber bruge på spillere, selv om der er millionunderskud i regnskaberne. Han har kig på de klubber, som får penge til spillerkøb fra deres rige ejere, og derfor har et kæmpe underskud på driften. Han får opbakning til et kommende indgreb fra uventet kant - fra netop de milliardærer, som ejer de underskudsgivende klubber.
- Ejerne beder os gøre noget. Roman Abramovich i Chelsea, Silvio Berlusconi i Milan og Massimo Moratti i Inter, de er ikke længere interesserede i at tømme deres lommer, siger Michel Platini.
- Hvis klubber låner penge i banken til at købe spillere for og betaler pengene tilbage igen, så er det ikke et problem. Men hvis de får de store beløb fra rigmændene og stadig ikke har betalt tilbage et par år senere, så er det et problem, siger Platini.
Et nyt regelsæt skal nu udformes, og meningen er, at det skal gælde fra sæsonen 2012/13. Bryder klubberne de nye regler, risikerer de blandt andet udelukkelse fra Champions League.
Chelsea havde et underskud på 560 millioner kroner i det seneste regnskabsår, og underskuddet blev som vanligt dækket af Abramovich, der har ydet sin klub lån for 5,7 milliarder kroner, siden han købte Chelsea i 2003.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker