Glæden er ikke til at tage fejl af hos spillerne i den tjekkiske fodboldklub Viktoria Plzen, som tirsdag aften gav FC København en uventet dukkert i Champions League-kvalifikationen.
Anfører Pavel Horváth er meget stolt af 3-1-sejren i Parken i København.
- Det er fantastisk for os. FC København er et godt hold, og i første halvleg spillede de godt defensivt. I anden halvleg kom vi længere frem og skabte problemer for deres defensiv, siger Pavel Horváth til sporten.tv2.dk.
Den indskiftede Martin Fillo lukkede kampen med 3-1-scoringen kort efter sin indskiftning.
- Målet var fantastisk. Jeg fik en god aflevering og endte i en en-mod-en-situation med deres back. Og så ramte jeg den bare fantastisk. Det var skønt, siger Martin Fillo.
- Vi holdt godt på bolden og organiserede vores forsvar godt. Vi forsøgte at presse igen og angribe. Det første mål hjalp os meget, analyserer Martin Fillo.
Returkampen om en plads i Champions League-gruppespillet bliver spillet i Tjekkiet på onsdag i næste uge.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned