Pochettino drømmer om at gøre arbejdet færdigt i Tottenham
Mauricio Pochettino kom til Tottenham i 2014. (Arkivfoto) Foto: Marko Djurica/Reuters
Marko Djurica/Reuters
Tottenhams argentinske eksmanager vil gerne tilbage til London-klubben på et tidspunkt.
Mauricio Pochettino fik ikke gjort sit arbejde færdigt i Tottenham.
Derfor drømmer argentineren om engang at komme tilbage til Premier League-klubben.
Det siger han i et interview med britiske BT Sport.
- Det var en fantastisk rejse, som sluttede på en måde, som ingen ønskede, siger han om tiden i Tottenham ifølge AFP.
- Jeg er sikker på, at vores veje vil krydse hinanden igen. Jeg har drømt at komme tilbage og gøre arbejdet færdigt, siden den dag jeg forlod klubben. Vi var så tæt på at vinde Premier League og Champions League.
Pochettino blev efter fem år som manager fyret i november, blot et halvt år efter at have ført London-klubben til Champions League-finalen, som blev tabt til Liverpool.
- Dybt inde kan jeg mærke, at jeg vil tilbage, fordi fansene er så specielle. Måske om fem eller ti år, men inden jeg dør, vil jeg stå i spidsen for Tottenham.
- Jeg vil mærke, hvordan det føles at vinde en titel med Tottenham, fordi fansene er så fantastiske. Al den kærlighed, vi fik, var fantastisk, og det er en god mulighed for at betale tilbage for alt det, fansene gav os fra dag et, siger Pochettino.
Han sættes i engelske medier i forbindelse med Newcastle, hvis mulige nye ejere skulle have et godt øje til ham.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde