Pochettino kræver fair behandling mod Klopps Liverpool
Mauricio Pochettino følte sig snydt, da Chelsea i januar tabte 1-4 på Anfield. (Arkivfoto). Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix
Mauricio Pochettino håber, Chelsea får en fair behandling i Liga Cup-finalen mod Liverpool.
Dommerne skal stå for presset og ikke dømme til fordel for Liverpool og Jürgen Klopp, som til sommer stopper en lang karriere i engelsk fodbold.
Sådan lyder budskabet fra Chelsea-manager Mauricio Pochettino inden søndagens Liga Cup-finale på Wembley.
Argentinerens udmelding kommer efter, at Chelsea i slutningen af januar tabte 1-4 på Anfield, kort efter at Klopp havde annonceret sit stop.
- Vi skal sikre os, at vi kommer til at konkurrere og bliver behandlet fair i hver eneste kendelse.
- Da vi spillede i Liverpool mod Liverpool, tror jeg ikke, at nogen af de vigtigste kendelser gik vores vej.
- To straffespark blev ikke dømt. Dueller og 50/50-situationer gik altid til den anden farve, altid til rød. Jeg vil have en fair behandling, siger Pochettino ifølge Reuters.
Hoveddommer Chris Kavanagh og hans assistenter skal undgå at lade sig påvirke af, hvad der måtte komme fra lægterne i forbindelse med Klopps måske sidste finale som Liverpool-chef.
- Det er fedt. Liverpool er en fantastisk klub, og jeg elsker Klopp. Det er hans sidste sæson her, og vi tager afsted for at spille på de samme vilkår. Begge klubber skal betragtes på samme måde.
- Men efter min eneste oplevelse med at spille der (i Liverpool, red.), vil jeg gerne tage til Wembley og ikke føle presset. Vi skal spille en kamp på lige vilkår, og det bedste hold skal vinde. Presset fra folk omkring os skal ikke betyde noget, siger Pochettino.
Klopp vil gerne skubbe fokus væk fra sig selv før finalen.
- Jeg vil vinde søndag, men ikke for mig eller mit trofæskab. Det er for drengene, for klubben og folket. De er meget vigtigere, siger tyskeren.
Klopp har den højeste sejrsprocent blandt alle Liverpool-managere med mindst 50 kampe. I tyskerens regeringstid er det blevet til syv titler.
Champions League, Premier League, FA Cuppen, Liga Cuppen, klub-VM, den europæiske Super Cup og Community Shield er alle blevet vundet én gang.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned