Pochettino vil give trænere mere indflydelse på regler
Mauricio Pochettino var rasende på dommeren efter Chelseas opgør mod Manchester City. (Arkivfoto). Foto: Dylan Martinez/Reuters
Trænerne skal have en større stemme, når det vedtages, hvordan der skal dømmes, mener Chelseas træner.
At fodboldtrænere ofte er utilfredse med dommere, er der ikke noget nyt i. Men at indførelsen af VAR skulle skabe mere retfærdighed og dæmpe utilfredsheden, har været svært at få øje på.
Men problemet kunne tages langt bedre i opløbet, mener Chelsea-træner Mauricio Pochettino.
- Nogle gange bliver vi frustrerede. Jeg mener, at trænerne bør være mere involveret i beslutninger og deltage i samarbejde gennem sæsonen, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge ham er det ikke så meget selve kampens dommer, der er problemet, selv om det i reglen er ham, der må lægge ryg til ederne fra de vrede trænere.
I virkeligheden er det dog måden, hvorpå retningslinjerne for tolkning af fodboldloven meldes ud op til sæsonen, der er det store problem. I hvert fald hvis man spørger Pochettino.
- Det er ikke ideelt at komme en uge før Premier League-starten og sige: "det her er de nye regler. Hvad synes I?" Der er beslutningen jo allerede truffet, lyder klagen fra Chelsea-træneren.
Argentineren var senest oppe i det røde felt over dommeren i holdets seneste kamp, der endte 4-4 mod Manchester City efter en vild kamp. Her følte Pochettino, at City fik foræret et straffespark undervejs.
Chelsea ligger nummer ti i ligaen efter 12 spillerunder. Det er blevet til 16 point. Lørdag klokken 16 gæster London-holdet Newcastle.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned