Derfor kan den tidligere FC København-træner glæde sig over, at holdets stjernespiller Lukas Podolski bakker ham op.
- Det er ikke trænerens fejl. Hen blev hentet hertil for at bygge noget op, og man bør derfor lade ham få fred til at gøre det, siger Podolski ifølge nyhedsbureauet dpa.
FC Köln har tabt fire kampe i træk, og holdet har dermed tabt seks ud af de seneste syv kampe. Det svækker Solbakkens position i en klub, der har for vane at fyre træneren, når det går skidt.
- Jeg tror, jeg er den rette, men det er ikke min afgørelse. Vi har tabt, og jeg er meget skuffet, siger Solbakken ifølge VG Nett.
- Leverkusen var ikke bedre end os før det andet mål, men efterfølgende havde vi ikke den nødvendige kvalitet til at komme tilbage.
- Det blev også mentalt udfordrende. Det er i øjeblikket en vanskelig tid for os, erkender Solbakken.
Nordmanden er også ramt af nye skadeproblemer på holdet, efter Podolski lige var kommet tilbage fra en skadespause. Nu er angriberen Milivoje Novakovic ude med en skade, efter han udgik midt i lørdagens kamp.
- Han havde store smerter og kunne ikke fortsætte. Han har fået nye problemer i en gammel hofteskade, forklarer Solbakken.
Novakovic regnes derfor ukampdygtig i den næste kamp på udebane mod Hoffenheim. I den kamp er FC Köln også uden profilen Sascha Riether, der fik sit femte gule kort, hvilket udløser en dags karantæne.
FC Köln ligger på en skuffende 14.-plads, blot fire point over nedrykningsstregen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned