Podolski er vred over kold skulder fra Arsenal-manager
Lukas Podolski og Arsene Wenger - ikke så gode venner længere. Foto: Kirsty Wigglesworth/AP/POLFOTOKirsty Wigglesworth/AP/POLFOTO
Arsenal-manager Arsène Wenger har ifølge Lukas Podolski ikke sagt farvel efter tyskerens udlån til Inter.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Den tyske angriber Lukas Podolski langer ud efter Arsenal-manager Arsène Wenger, der efter sigende har givet ham en kold skulder efter Inter Milans lejeaftale med den tyske spiller.
Ifølge Podolski har Wenger hverken talt med ham eller sagt farvel, siden det blev offentliggjort, at Arsenal-reserven skulle spille for den italienske klub.
Det er mangel på respekt, lyder det fra spilleren.
- Jeg har ikke brug for blomster og kys fra ham. Men det handler om respekt og om at sige farvel. For mig er respekt vigtigt.
- Jeg har gjort alt for denne klub. Jeg mener ikke, at jeg har gjort noget forkert. Jeg ønsker det bedste for Arsenal og dets fantastiske fans denne sæson. Jeg ser mig selv som en "Gunner".
Annonce
- Måske har han (Wenger, red.) et problem med mig, men jeg ved det ikke. Han fortalte mig, at han ikke ville have mig til at smutte før transfervinduet, men sagde ingenting efter det, siger Podolski ifølge espn.com til The Sun.
Tyskeren har i alt scoret 31 mål i sine 82 kampe for Arsenal, siden han kom til klubben i sommeren 2012. Men manglende spilletid fik ham til at søge andre veje.
Sidste gang, Podolski var på banen for Arsenal, var i Champions League-kampen mod Galatasaray sidste måned, hvor han bidrog med to mål i 4-1-sejren.
I den efterfølgende Premier League-kamp mod Newcastle var han dog tilbage på bænken.
- Jeg havde et stort øjeblik efter den Champions League-kamp. Jeg spillede en god kamp mod Galatasaray, men så var jeg tilbage på bænken igen. Der vidste jeg, at jeg blev nødt til at rykke videre, siger Podolski.
Lukas Podolski og Arsene Wenger - ikke så gode venner længere. Foto: Kirsty Wigglesworth/AP/POLFOTOKirsty Wigglesworth/AP/POLFOTO
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned