Roskilde og Viborg skabte de indtil videre største overraskelser i DBU Pokalen, da de to 1. divisionshold slog superligaholdene Lyngby og AaB ud af turneringen i onsdags.
Umiddelbart ser det ud til, at de to 1. divisionsholds vej til 1/8-finalerne bliver noget nemmere, når tredje runde af turneringen spilles om tre ugers tid.
Roskilde har således trukket Svendborg fra 2. division vest, mens Viborg møder Nordvest FC fra 2. division øst, og dermed må begge mandskaber pludselig se sig selv som favoritter til at gå en runde videre.
Det samme må de 10 resterende superligamandskaber, der alle har trukket en modstander fra de underliggende divisioner.
De forsvarende pokalmestre fra FC Nordsjælland skal på langfart og helt til Hjørring, der er bundprop i 1. division.
De tabende finalister fra sidste sæson, FC Midtjylland, trak det lavest tilbageværende hold, Jægersborg BK, som til daglig spiller i Københavnsserien.
Hovedstadens to storklubber, FC København og Brøndby, slipper begge for lange udebaneture.
FCK skal til Slagelse, hvor FC Vestsjælland venter, og Brøndby skal til Helsingør, hvor Elite 3000 har hjemme.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker