Pokalexit

Team Sydhavsøerne blev overmatchet, da de fredag aften mødte Århus GF i landspokalturneringens ottendedelsfinale.

Gæsterne fra landets bedste række trak fra allerede i kampens begyndelse og sejrede sikkert 36-25 efter 17-10 ved pausen.

Team Sydhavsøerne kan trods alt glæde sig over anden halvleg, hvor "rævene" rejste sig en smule foran de cirka 900 tilskuere i Maribo-Hallerne. Men true Århus GF kunne de altså ikke.

Sydhavsøernes mest scorende spillere blev Nikolaj Jørgensen med seks mål, og Brian Nyborg og Jesper Thomns med hver fire mål. Kampens topscorer blev Toke Holst fra Århus GF med otte mål.




Offentliggjort Sidst opdateret