Pokalsejr er rigtig medicin for Randers FC

Det kunne ikke være bedre for Randers FC, at klubben torsdag aften vandt en 3-0-sejr over Lyngby og skaffede sig en succesoplevelse i den danske pokalturnering, Ekstra Bladet Cup.

Det mener Randers-spilleren Alexander Fischer, som brændte en stor chance i første halvleg.

- Kampen var en stor prioritet for os. Og en sejr er den helt rigtige medicin for os lige nu, siger han til tv-stationen 6'eren.

Randers er lige nu placeret under nedrykningsstregen i Superligaen, så klubben kan tanke meget selvtillid i pokalturneringen, hvor holdet nu er i semifinalen.

- Det var en rigtig vigtig sejr for os. Det var kun uskarphed og uheld, der gjorde, at vi ikke førte mere ved pausen, mener Alexander Fischer.

/ritzau/

Randers-spilleren Alexander Fischer mener, at pokalsejren over Lyngby er lige, hvad klubben har brug for.

Offentliggjort Sidst opdateret