Pokaltriumfen med FC Nordsjælland er det hidtil største i Andreas Laudrups karriere. Midtbanespilleren er glad for at komme ind og være med til at sikre sejren på 2-0 over FC Midtjylland efter forlænget spilletid.
- Det er helt klart det største i min karriere. Det vigtigste i fodbold, det er titler, og hvad man vinder. Det er fantastisk at have vundet en titel allerede som 19-årig, siger Andreas Laudrup.
Parkens ene langside var fyldt med FCN-fans, og det var med til at sætte Laudrup yderligere op til kampen.
- Det er den fedeste oplevelse, man kan få. Jeg kan godt lide at spille i sådan en kulisse, især når der er medaljer på spil, fastslår Andreas Laudrup.
FCN-træner Morten Wieghorst havde stort held med sine offensive indskiftninger i anden halvleg, hvor både Sibusiso Zuma og Laudrup var med til at gøre en stor forskel.
- Jeg prøvede bare at komme ind i kampen og gøre det så godt som muligt og gøre en forskel, siger Andreas Laudrup.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker