Polak snupper samlet sejr i firebakketurnering
Kamil Stoch var urørlig i skihop og vandt firebakketurneringen med sejr onsdag i Bischofshofen i Østrig. Foto: Georg Hochmuth/Ritzau Scanpix
Georg Hochmuth/Ritzau Scanpix
Polakken Kamil Stoch vandt firebakketurneringen samlet efter en sejr i skihopkonkurrencen i Bischofshofen.
For tredje gang i karrieren vandt den polske skistjerne Kamil Stoch den traditionsrige firebakketurnering.
Det skete med en sublim opvisning i skihop og sejr i den fjerde og sidste afdeling i Bischofshofen onsdag aften.
33-årige Kamil Stoch, som også blev samlet vinder i årene 2017 og 2018, nåede ud på 139 og 140 meter i onsdagens triumf.
- Alt gik godt. Jeg leverede nogle gode skihop, så det var dejligt, og jeg nød det.
- Det er udbytte af et stort stykke arbejde fra mig og hele mit hold. Jeg takker for den støtte, jeg har fået, siger Kamil Stoch til Eurosport.
Norske Marius Lindvik blev onsdag toer, mens tyske Karl Geiger endte som treer.
Norske Halvor Egner Granerud blev samlet nummer fire og endte dermed lige uden for podiet. I onsdagens skihopkonkurrence endte Granerud blot som nummer 12 efter en forkert strategi.
Karl Geiger var tættest på at true Stoch i den samlede konkurrence, hvor han blev nummer to, mens polakken Dawid Kubacki blev den tredje mand på podiet.
Det var den 69. udgave af firebakketurneringen, som blev afviklet i dagene omkring nytår.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde