Polak vinder tredje afdeling af firebakketurnering
Kamil Stoch vinder skihopkonkurrence i Innsbruck, der er tredje afdeling i prestigefyldt firebakketurnering.
Polske Kamil Stoch vinder søndag skihopkonkurrencen i Innsbruck, der er den tredje af fire afdelinger i den prestigefyldte firebakketurnering, som hvert år afholdes i dagene omkring nytår.
Dermed overtager Stoch også den samlede føring inden sidste afdeling på onsdag.
Den polske stjerne var helt suveræn på Bergisel-bakken med sine hop på 127,5 og 130 meter.
Det var i det hele taget en stor polsk eftermiddag i Innsbruck, da Dawid Kubacki og Piotr Zyla tog sig af henholdsvis tredje- og fjerdepladsen.
Slovenske Anze Lanisek sluttede som nummer to søndag, efter at han blev noteret for 127,5 og 123,5 meter.
Nordmanden Halvor Egner Granerud, der i 2020 vandt individuelt VM-sølv, førte den samlede konkurrence efter de første to afdelinger og var regnet som favorit søndag. Men han fik en skidt start, da han lå helt tilbage som nummer 29 efter første hop.
Det kunne han ikke rette op på i sit andet hop, og han sluttede søndag som nummer 15 og mistede altså den samlede førsteplads.
Turneringens sidste konkurrence finder sted i Bischofshofen i Østrig på onsdag.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned