Polen må undvære Lewandowski i første EM-kamp
Robert Lewandowski blev skadet i testkamp mandag aften. Foto: Kacper Pempel/Reuters
Robert Lewandowski blev skadet i sidste testkamp og er ikke med, når Polen åbner EM mod Holland på søndag.
Polens fodboldlandshold er alvorligt svækket til den første kamp ved EM-slutrunden mod Holland på søndag.
Således er holdets angrebsstjerne Robert Lewandowski skadet og kan ikke være med.
Det oplyser Polens Fodboldforbunds læge ifølge nyhedsbureauet AFP.
Barcelona-spilleren blev skadet i låret mandag aften, da Polen spillede sin sidste testkamp før EM mod Tyrkiet.
I sejren på 2-1 blev Lewandowski skiftet ud efter 32 minutter.
Lewandowski er med længder den mest scorede landsholdsspiller for Polen nogensinde.
I 150 landskampe har han scoret 82 mål. Nummer to på listen, Wlodzimierz Lubanski, har scoret 48 gange.
Polen skal ud over Holland møde Østrig og Frankrig i det indledende gruppespil.
Mandagens testkamp blev i det hele taget dyr for Polens offensiv, da også Verona-angriberen Karol Swiderski udgik med en skade efter 18 minutter.
Swiderski nåede faktisk at score til 1-0 på oplæg fra Lewandowski, inden de begge udgik.
Også Juventus-angriberen Arkadiusz Milik er tvivlsom til EM, efter at han blev skadet i en testkamp mod Ukraine i fredags.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde