Politi efterforsker stjerneangriber i stor mafiasag
Palermo-angriberen Fabrizio Miccoli er blevet sigtet for pengeafpresning i en stor efterforskning af mafiaen på Sicilien.
Det skriver avisen La Repubblica ifølge dpa.
Politiet i Palermo mener, at Miccoli har bedt en ven med forbindelse til mafiaen om at inddrage penge fra personer, der ejer et diskotek sammen med Miccoli.
Vennen Mauro Lauricella er søn af mafiabossen Antonio Lauricella, der blev anholdt i 2011.
I forvejen er Fabrizio Miccoli i politiets søgelys i en anden sag, hvor han er mistænkt for at forsyne Mauro Lauricella med ikke-registrerede mobiltelefonkort.
Miccoli, der bliver 34 år i næste uge, har spillet for Palermo siden 2007 og er klubbens mest scorende spiller i historien med 81 mål. Han har scoret to mål for det italienske landshold i 10 optrædener.
Palermo rykkede i sidste sæson ud af Italiens bedste fodboldrække efter ni sæsoner i Serie A.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde