Politi melder om rolig aften og nat omkring FCK-kamp
Fans fra den tyrkiske klub Galatasaray gik fanmarch fra Svanemøllen Station mod Parken tirsdag aften. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Otte blev anholdt i forbindelse med FC Københavns kamp mod Galatasaray tirsdag aften.
Otte anholdelser - men ingen sammenstød mellem fans.
Aftenen og natten omkring kampen mellem FC København og Galatasaray i Parken tirsdag forløb efter omstændighederne roligt.
Det forklarer Københavns Politi til fodboldmedierne bold.dk og tipsbladet.dk.
- Det har været en forholdsvis rolig nat med de anholdelser, der nu har været. Der har ikke været nævneværdigt i løbet af natten eller efterfølgende. Det er vi tilfredse med, lyder det over for bold.dk.
Kampen var på forhånd betegnet som en såkaldt højrisikokamp. Derfor var der indført "skærpet strafzone" i området omkring Parken, hvor lovovertrædelser ville give dobbeltstraf.
Alle otte anholdte var fans af Galatasaray, og alle er løsladt igen.
Nogle af dem blev anholdt for brug af fyrværkeri, andre for at forcere et hegn eller for hærværk.
Natten til tirsdag blev to FCK-fans anholdt for at være i besiddelse af ulovligt fyrværkeri i nærheden af Hotel Mariott i København, hvor Galatasarays spillere og ledere boede.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker