Politiet begrænser ølsalg til englændere og serbere under EM-kamp
Af sikkerhedsmæssige årsager har tysk politi besluttet at skære ned på alkohol under kampen England-Serbien.
Myndighederne i den tyske by Gelsenkirchen har strammet reglerne for udskænkning af øl til EM-kampen mellem England og Serbien.
En talsmand fra byens politi fortæller nyhedsbureauet AFP, at fans højst må købe to øl ad gangen, mens der kun serveres øl med 2,5 procent alkohol.
Det sker af ”sikkerhedsmæssige årsager”, understreger politiet, som dog samtidig påpeger, at de engelske fans er vant til det.
Myndighederne frygter sammenstød mellem fans fra forskellige nationer og voldelige scener før, under og efter kampene.
Hooligans fra England og Rusland stødte i 2016 sammen i forbindelse med EM-kampen mellem de to lande og skabte voldsom tumult, da slutrunden blev afholdt i Frankrig.
Ifølge den britiske regering har mere end 1600 engelske og walisiske fans fået forbud mod at rejse til Tyskland under slutrunden, som fredag begynder med opgøret mellem værtsnationen og Skotland.
Ud over Serbien er Danmark og Slovenien i gruppe med England. Danmark og England tørner sammen torsdag i næste uge i Frankfurt.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned