Politiet indfører skærpet strafzone til fodboldderby
Brøndbyfans bliver tilbageholdt i op til en time efter kampen 1. april mod FC København i Parken.
Der vil være en skærpet strafzone omkring Parken i København, når FC København 1. april møder Brøndby IF i Superligaen.
Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.
Derudover har Parken fået påbud om, at udeholdets fans skal tilbageholdes på stadion i op til en time efter kampen.
Straffen for visse former for kriminalitet kan stige til det dobbelte i zonen. Det drejer sig om eksempelvis vold, hærværk og grov forstyrrelse af den offentlige orden.
Den skærpede strafzone gælder i tidsrummet fra klokken 8 til 20.
- I november så vi organiserede angreb på modstanderholdets fans, hærværk og konfrontationer med politiet.
- Det vil vi ikke acceptere, og vi håber og tror, at en skærpet strafzone i området - sammen med vores synlige indsats - vil kunne holde gemytterne i ro, siger ledende politiinspektør Peter Dahl.
Strafzonen gælder i et område omkring Parken afgrænset af Trianglen, Blegdamsvej, Frederik V’s Vej, Edel Sauntes Allé, Nørre Allé, Lyngbyvej, Australiensvej, Sankt Kjelds Gade, Jagtvej og Østerbrogade.
Kampen mellem FCK og Brøndby begynder klokken 14. Det er den første kamp i Superligaens mesterskabsspil.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie