Nordsjællands Politi ønsker ikke at kommentere sagen, hvor en mand anmeldte Nicklas Bendtner for vold.
- Vi har ikke yderligere kommentarer, siger talsmanden, Henrik Suhr.
- Vi har modtaget en anmeldelse, afhørt en række personer, og efter en juridisk vurdering er det besluttet ikke at gøre mere, siger han.
Jesper Jensen, der hævder, at han blev sparket af Bendtner på Hotel Marienlyst, kan klage til statsadvokaten, hvis han er utilfreds med afgørelsen.
Beslutningen om at stoppe efterforskningen er truffet efter Retsplejelovens paragraf 749 stykke to.
Jesper Jensen har to måneder til at beslutte, om han vil gå videre til statsadvokaten. Men ifølge Ekstra Bladet vil han ikke gøre mere.
Til Ekstra Bladet fortæller han, at en kvindelig ansat i politiet gik væk for at tale med sin chef, da hun hørte, at anmeldelsen drejede sig om Bendtner.
Derefter opfordrede hun Jensen til at kontakte DBU, fortæller Jensen.
Men ordensmagten lænede sig åbenbart ikke tilbage. Ifølge Nordsjællands Politi blev flere personer afhørt.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde