Politik udsætter bokselegendes VM-revanche
Manny Pacquiao tabte med dommerstemmerne 0-3 til Jeff Horn i juli. Foto: /ritzau/AP/Tertius Pickard/arkiv
/ritzau/AP/Tertius Pickard/arkiv
Manny Pacquiao er optaget af politisk arbejde og kommer ikke til at møde Jeff Horn på denne side af nytår.
Den mangeårige boksestjerne Manny Pacquiao kommer alligevel ikke til at bokse revanchekamp mod australieren Jeff Horn i efteråret.
Australske promotorer havde ellers foreslået en ny kamp 12. november, men den plan er blevet forpurret af Pacquiaos forpligtelser som senator i hjemlandet, Filippinerne.
- På vegne af den filippinske regering vil han (Pacquiao, red.) være del af en delegation, der skal besøge Kina midt i forberedelsesfasen til kampen, siger promotor Dean Lonergan ifølge nyhedsbureauet Reuters.
- Pacquiao er indstillet på at kæmpe mod Horn i 2018 i en revanchekamp om WBO-titlen i weltervægt, lyder det.
38-årige Pacquiao tabte med alle tre dommerstemmer, da han mødte Horn i Brisbane i Australien 2. juli.
Den filippinske stjerne er dog fortsat uenig i afgørelsen, selv om bokseforbundet WBO efterfølgende fik fem uafhængige dommere til at vurdere den på ny - og fik samme resultat.
Tre af de fem dommere gav sejren til Horn, en holdt på Pacquiao, mens den sidste vurderede kampen til at være endt uafgjort.
Det var Pacquiaos syvende nederlag i en 22 år lang professionel karriere, der har budt på 68 kampe.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde