Politikere og kolleger hylder Eller efter Stanley Cup-triumf
Den danske ishockeyspiller Lars Eller scorede det afgørende mål, da Washington Capitals vandt Stanley Cup-trofæet med en sejr på 4-3 over Vegas Golden Knights. Foto: Gary A. Vasquez/Ritzau Scanpix
Gary A. Vasquez/Ritzau Scanpix
Lars Eller blev matchvinder, da hans hold, Washington Capitals, vandt Stanley Cup-trofæet natten til fredag.
Roserne vælter ned over den danske ishockeyspiller Lars Eller, efter at han natten til fredag dansk tid var med til at vinde Stanley Cup med sit hold, Washington Capitals.
Eller scorede det afgørende mål i 4-3-sejren over Vegas Golden Knights og blev matchvinder i sit livs største triumf.
Og triumfen får de rosende ord til at stå i kø fra kolleger og politikere verden over.
- Hvor skal vi starte. Det er helt vildt stort. Det er det største, du kan vinde inden for ishockey, og er af mange også betragtet som det sværeste trofæ at vinde i hele branchen.
- Det er en mega stor præstation, som Lars har leveret. Og han er jo ikke bare en del af holdet, han er en bærende spiller på verdens bedste ishockeyhold. Det er det, der gør det mest imponerende, siger Morten Green, der er tidligere spiller på det danske ishockeylandshold.
Blandt politikerne er Ellers succes også blevet lagt mærke til.
- Sådan! Kæmpe tillykke Lars Eller med at vinde Stanley Cup som den første dansker nogensinde. Kæmpe bedrift, og hvor er vi stolte af dig i Danmark, skriver erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) på Twitter.
Også borgmesteren i Washington har fulgt med i Ellers og Capitals succes.
- Vi er alle i Washington stolte af den indsats, intensitet og målrettethed, som vores elskede Capitals har vist gennem hele sæsonen og vinder klubbens første Stanley Cup-trofæ nogensinde.
- Vi kan ikke vente med at fejre jer i de kommende dage, skriver Muriel Bowser på Twitter.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker