Kulturminister Uffe Elbæk (R) har tidligere sagt til metroXpress, at medaljevinderne selvfølgelig skal til lommerne, når de får bonuspenge fra Team Danmark, men nu vil Socialdemokraterne alligevel kigge reglerne efter i sømmene.
- Der skal ikke være tvivl om det her, og derfor må vi undersøge det. Jeg tager det op, så snart jeg mødes med regeringsordførerne og kulturministeren, siger idrætspolitisk ordfører Flemming Møller Mortensen (S) til metroXpress.
Han vakler i spørgsmålet om skat, fordi han er blevet gjort opmærksom på en regel, der gør, at kunstnere i visse tilfælde kan slippe for at betale skat af hæderspriser.
- En hæder i sportssammenhæng skal ikke være ringere stillet, end den hæder man vinder som forfatter eller billedkunstner, mener han.
Udmeldingen glæder De Konservatives idrætspolitiske ordfører, Brian Mikkelsen (K). Han mener, at sportsfolk skal falde ind under samme regel som kunstnerne. En regel som han selv stod bag som kulturminister i VK-regeringen.
Hos Venstre vil idrætspolitisk ordfører, Martin Geertsen også godt være med til at se på om sportsfolk skal skattefrie bonusser, men han vil ikke love noget på forhånd:
- Det er et meget sympatisk forslag, men vi har en afgrænsningsproblematik. For hvem skal så også have skattefrihed for at gøre noget heltemodigt. Hvad med soldater?" spørger han.
Formanden for Team Danmarks bestyrelse, Carl Holst er til gengæld begejstret for, at emnet bliver taget op igen:
- Jeg er glad og tilfreds og ærligt talt: Det manglede også bare. Når jeg læser ligningsloven igen i dag, så kan jeg stadig ikke se, at de eksisterende regler ikke skulle gælde OL-atleterne, siger han til metroXpress.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned