Polsk dommer skal lede VM-finalen
Szymon Marciniak skal dømme søndagens VM-finale. Foto: Robert Michael/Ritzau Scanpix
Poske Szymon Marciniak, der dømte Danmark-Frankrig, skal lede søndagens VM-finale i Qatar.
Det bliver en polsk dommer, der skal lede søndagens VM-finale i Qatar mellem Frankrig og Argentina.
Således har Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) sat Szymon Marciniak på opgaven.
Det annoncerede Fifa torsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Marciniak har allerede været dommer for både Frankrig og Argentina tidligere i turneringen.
I gruppespillet var han opmand for kampen mellem Frankrig og Danmark, og senere dømte han Argentinas ottendedelsfinale mod Australien.
Det gjorde han så godt, at han nu får ansvaret i årets største fodboldkamp.
Den 41-årige Szymon Marciniak har været Fifa-dommer siden 2011. Han VM-debuterede ved VM i Rusland for fire år siden.
I søndagens finale får han assistance af landsmændene Pawel Sokolnicki og Tomasz Listkiewicz.
Finalen har kickoff klokken 16 dansk tid.
Den spilles på Lusail Iconic Stadium, der officielt kan rumme knap 89.000 tilskuere.
Lørdagens bronzekamp mellem Kroatien og Marokko skal dømmes af Abdulrahman Al Jassim fra Qatar.
Han har tidligere i turneringen dømt kampene mellem USA og Wales samt Portugal mod Uruguay.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned