Polsk skihopper laver hattrick i Firebakketurneringen
Kamil Stoch var også bedre end konkurrenterne i Innsbruck. Foto: /ritzau/AP/Kerstin Joensson
/ritzau/AP/Kerstin Joensson
Kamil Stoch er efter sejren i Innsbruck kun én sejr fra at tangere sejrsrekord i Firebakketurneringen.
Kamil Stoch kom torsdag et stykke tættere på at skrive historie inden for skihop.
Den 30-årige polak vandt den tredje af de fire afdelinger i Firebakketurneringen, der traditionen tro afvikles lige før og efter nytår i Tyskland og Østrig.
Kamil Stoch triumferede torsdag i Innsbruck, efter at han 30. december og 1. januar vandt i henholdsvis Oberstdorf og Garmisch-Partenkirchen.
Polakken nåede ud på først 130 meter og dernæst 128,5 meter i sine to forsøg.
Med samlet 270,1 point sluttede Kamil Stoch foran nordmanden Daniel André Tande, der opnåede 255,6 point.
Hvis Kamil Stoch også vinder lørdagens fjerde og sidste afdeling i Bischofshofen, bliver han den første i 16 år til at vinde alle fire afdelinger i Firebakketurneringen.
Det gjorde tyske Sven Hannawald i 2002, og han er den hidtil eneste, der har præsteret det.
Den førende i den samlede World Cup-stilling, Richard Freitag, fik en hård medfart og måtte trække sig efter sit første forsøg i Innsbruck.
Tyskeren, der blev nummer to i både Oberstdorf og Garmisch-Partenkirchen, styrtede umiddelbart efter landingen.
Richard Freitag kunne herefter ikke deltage i det andet hop.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker