Uden den skadede Nicki Pedersen skulle det danske speedwaylandshold levere et lille mirakel, hvis Polen skulle besejres på sin hjemmebane i indledende runde.
Derfor tog ingen fra holdet det særligt tungt, at polakkerne dominerede matchen totalt og hentede 68 af mulige 75 point.
- Vi vidste alle, at polakkerne ville være sindssygt stærke på hjemmebane. I bund og grund synes jeg, at vi gør en god indsats, og havde der bare været nogen andre hold med, der kunne have taget flere point fra polakkerne, så ville 45 point have betydet, at vi ville have været rigtigt godt med, siger holdkaptajn Hans Andersen.
Han mener, at danskerne kan tage fra Gorzow med løftede hoveder og se frem mod raceoff-stævnet på torsdag med optimisme.
- Alle kørte godt, og vi arbejdede utroligt godt sammen. Holdånden og indsatsen er der, så vi har ikke noget at være utilfredse med, siger Andersen.
Landstræner Jan Stæchmann har heller ikke noget at udsætte på den danske indsats og godkender alle fem køreres præstation. Derfor er der heller ikke noget, der tyder på, at han vil skifte ud på holdet inden den kommende opgave i Vojens.
- Jeg har ikke taget nogen beslutninger endnu. Jeg skal lige hjem og evaluere, men jeg synes ikke, at der var nogen, der faldt igennem overhovedet, siger Stæchmann.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde