Polsk vidunderdreng tager førertrøjen i Romandiet
Foto: Fabrice Coffrini/ Scanpix /Scanpix
Fabrice Coffrini/ Scanpix /Scanpix
Polakken Michal Kwiatkowski, der er under sportsdirektør Brian Holms vinger på Quickstep-mandskabet, viste tirsdag igen, at han skal være et af fremtidens store cykelnavne.
Den 23-årige cykelrytter har leveret et hav af gode placeringer i foråret, og tirsdag vandt han den kun 5,5 kilometer lange enkeltstart i etapeløbet Romandiet Rundt i Schweiz.
Kwiatkowski var fire sekunder hurtigere end australieren Rohan Dennis (Greenedge) og Marcel Kittel (Giant-Shimano). Også holdkammeraten, verdensmester Tony Martin, holdt han bag sig.
Sidste års vinder af løbet, briten Chris Froome (Sky), blev nummer 13 på prologen.
Romandiet Rundt har den pudsige statistik, at de seneste tre års vinder af løbet også har vundet Tour de France. I 2011 vandt Cadel Evans (BMC) både Romandiet Rundt og Tour de France. I 2012 vandt Bradley Wiggins begge løbene, og i 2013 gjorde Chris Froome det til en tendens.
Romandiet Rundt slutter med en 18,5 kilometer lang enkeltstart i Neuchatel på søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet