Hold-VM i speedway risikerer at blive ramt af et afbud fra de forsvarende mestre fra Polen.
Sådan ser situationen i hvert fald ud lige nu, hvor polakkerne ligger i strid det den internationale motorcykelunion, FIM.
Uenigheden drejer sig om den nye type lyddæmpere, som indføres i denne sæson. Dem har polakkerne afvist at tillade i arrangementer, som det polske speedwayforbund står bag.
Årsagen er en protest fra de polske kørere, som ikke mener, at de nye lyddæmpere er sikre nok.
- 26 kørere stemte imod, og 11 kørere stemte for, og derfor har vi besluttet at trække os fra alle konkurrencerne under FIM, siger Piotr Szymanski, der er formand for speedwaykommissionen i det polske motorsportsforbund, til Sky Sports.
Szymanski siger endvidere, at man ikke vil udstede licens til polske kørere, der vil køre i ligaerne i Sverige, England og Danmark, hvor man har godkendt de nye lyddæmpere.
Boykotten kommer dog ikke til at gå ud over grandprix-serien, hvor der ganske vist også deltager polske kørere, herunder verdensmester Tomasz Gollob.
Disse løb er nemlig arrangeret af rettighedshaverne BSI Speedway.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde