Med en imponerende 5-1-udesejr over Hamburger SV kom Borussia Dortmunds op på siden af Bayern München og Schalke 04 i toppen af den tyske Bundesliga.
Alle tre hold har nu 37 point, men Bayern fører an på en bedre målscore end Dortmund og Schalke.
Til gengæld må Dortmund-spillerne efter søndagens flotte sejr føle, at et titelforsvar i den grad er en mulighed i år.
Især de polske profiler på mesterholdet imponerede. Både Robert Lewandowski og Jakub Blaszczykowski nettede to gange, mens tyskeren Kevin Grosskreutz fik lov til at bringe gæsterne foran 1-0 i første halvleg, som gæsterne vandt 2-0.
For HSV's sportsdirektør, Frank Arnesen, var kampen en bekræftelse af, at resten af sæsonen mere eller mindre handler om overlevelse i Bundesligaen. Og måske der skal købes lidt ekstra ind i januars transfervindue for en sikkerheds skyld.
Først da Dortmund var foran 5-0, fik hjemmeholdets José Paolo Guerrero lov til at reducere.
Topkampen er ikke kun en eksklusiv kamp for trioen helt i front. Borussia Mönchengladbach, som fredag tæskede Bayern München, er blot ét point efter fronttrioen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker